WILLIAM JØNCH PEDERSEN

 

WILLIAM JØNCH PEDERSEN

Baryton

Uddannet ved Det kongelige Danske Musikkonservatorium, Hochschule für Musik und Theater, München,
Guildhall School of Music and Drama, London



Hvad er det største øjeblik i din karriere?

Det er nok, da jeg i 2021 debuterede på Det Kgl. Teater i Den glade enke 2.0.

Det var mig, der skulle synge umiddelbart efter ouverturen, og stod et øjeblik med opmærksomheden og ansvaret i det kæmpestore maskineri, som den forestilling var.

Og det pinligste øjeblik?

I Flagermusen skulle jeg aflevere et brev, som var afgørende for hele forestillingens plot, og som en lang dialog havde lede op til. Da jeg siger: "Du skal bare gøre det, der står her..." og ikke finder brevet i min lomme, forsøger jeg at kommunikere situationen til min medspiller med et lavmælt, men dog hørbart: "Pis!" Det bidrog næppe til at bevare illusionen for publikum. Hvordan hun alligevel fik fat i rekvisitten, inden brevet skulle læses op, mindes jeg ikke, men i de tilfælde sætter man stor pris på snarrådige kolleger.

Hvad er din drømmeopgave?

Man måtte meget gerne spørge mig, om jeg ville synge Eugen Onegin, for det er vidunderlig musik og en karakter som jeg - kompleks som den er - kan spejle mig meget i.

En skønne dag vil jeg også gerne synge Grev Luna... eller Rigoletto... eller Tonio!

Hvad ville du lave, hvis du ikke var sanger?

Jeg ville nok være gymnasielærer, for jeg elsker selv at lære nyt og synes, at formidling af fagstof - fra musik til matematik - er sjovt!